Horsens-recharge

Circle K åbner ny tankstation i Recharge City Horsens

Indrettet efter fremtidens behov for opladning åbner Circle K en helt ny full-service tankstation torsdag d. 8. februar 2024 i Recharge City Horsens med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.

Den nye station er indrettet med 12 lynladepladser til elbiler, og elladestanderområdet kan udvides med yderligere 14 lynladepladser. 

Åbningen i Recharge City Horsens omfatter en helt ny, stor butik på mere end 300 kvm. Butikken er indrettet med store siddeområder, som giver kunderne mulighed for at lade op inden turen igen går videre. Der er vandrensningsanlæg i vaskehallen og fælles energiløsning i hele butikken med fokus på energioptimering og miljøet. Den nye station er DGNB-guldcertificeret, som sikrer en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed med fokus på social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13779372/circle-k-abner-ny-tanks…