400

Circle K har lanceret 400 kW lynladestandere

De nye kraftfulde ladestandere findes foreløbigt på Circle K på Borgmester Christiansens Gade i København S og Circle K i Kerteminde.

Circle K har lanceret de første 400 kW lynladestandere. De kraftfulde ladestandere skal være med til at tage os ind i en fremtid med langt flere elbiler.
 
Danskerne har et voksende behov for hurtig og pålidelig opladning – og Circle K vil derfor imødekomme fremtidens behov med den nye lynladestander.
 
400 kW ladestanderne kan oplade en bil på blot 15-30 minutter, ladetiden afhænger dog altid af forskellige faktorer såsom bilens batteri og om du holder alene ved ladestanderen.
 
Du kan indtil videre finde de nye kraftfulde ladestandere på Circle K Borgmester Christiansens Gade i København S og Circle K Kerteminde.