Opladning-by

Vi oplader Danmark: Nu er 200 lynladestationer i drift!

På lynladekortet fra Drivkraft Danmarks medlemmer er der nu 200 åbne lynladestationer - alle med flere udtag til flere elbiler - og der kommer hele tiden nye lynladestationer til. Så du kan trygt rejse igennem Danmark i din elbil.

Et kig på det interaktive kort på www.vioplader.dk viser, at der er gode muligheder for opladning overalt i Danmark – også uden for de større byer.

Det er afgørende for den grønne omstilling, at det er nemt og bekvemt at oplade elbilen både på familieturen, ferien og i hverdagen. Kun på den måde får vi danskerne til at vælge elbilen og får volumen på den grønne omstilling af bilparken.

Vi er derfor glade for at kunne sige, at uanset hvor du er i Danmark vil der være åben lynladning tæt på dig!

En del af ambitionen bag ”Vi oplader Danmark” er at gøre ladetid til kvalitetstid.

Vores medlemmer vil gerne skabe gode oplevelser for elbilisterne. Opladning skal ikke være en sur afbrydelse. Det skal være tid til at få en pause på den længere tur fx med en kop varm kaffe eller en sandwich. 

På lynlader-kortet på www.vioplader.dk kan du se både hvilke lynladestationer, der allerede er i drift og om alle de planlagte lynladestationer i 2024. Du kan se antal ladeudtag og effekt på de enkelte steder.